26.02.2017 
 
Ca. halvdelen af klubbens medlemmer deltog efter den normale søndagstræning i sæson opstartsmødet, hvor der sædvanligvis var morgenmad og hyggeligt samvær. Enkelte valgte også at cykle en tur efter mødet. 
 
De enkelte trænere for svømning, cykling og løb gennemgik tankerne bag træningen og medlemmerne havde mulighed for at byde ind med behov og komme med spørgsmål.
 
Svømning:
Fortsætter som hidtil: Onsdag - opvarmning og kortere intervaller. Lørdag: opvarmning og teknik øvelser (svøm langsomt og hold fokus på teknik - det handler ikke om at komme først) og forskellige intervaller (stadig med fokus på teknik). Søndag: distance træning.  
 
Træneren gennemgik brug af hjælpemidler, som håndpads. Brug de små, og kun til teknik. Vi svømmer for lidt til at bruge dem til styrketræning. Brug af pullbouy, kun til træning af arme - og ikke gennem en hel time. Brug af "fødder": helst de små. Crawl er en sammensat svømmestil, hvor både arme og ben bruges. 
Ny-svømmere: alle er velkomne på holdet, også dem, som er mere øvede. Der laves opstart til open water lidt senere på foråret, hvor man starter i svømmehallen med sin våddragt, for senere, at svømme i Jels. 
 
Cykling: 
Træneren gennemgik forløbet med cykling. Det tilstræbes at være for alle, og uanset niveau, så man følges ud og hjem. Tirsdage med fokus på "fartlege". Torsdage, "interval/bakketræning" og søndage, "længere ture".
 
Der køres på racer og ikke på enkeltstartscykler, medmindre det er meldt ud. Ib og Claus vil primært stå for de to niveauer. Men andre har heldigvis budt ind som hjælpe trænere.
 
Vi vil tilstræbe, at opdatere kalenderen på hjemmesiden mindst en uge frem, så I kan se, hvem der er træner. Der trænes som udgangspunkt i alt slags vejr - men ellers meldes det ud på hjemmesiden/facebook, hvis det aflyses. 
 
Husk det rigtige tøj (til vejret) og lygter (i starten) og reflekser. 
 
Husk vi overholder færdselsloven - og opfører os pænt og viser hensyn til andre trafikanter.
 
Generelle "regler" for kørsel blev gennemgået: "paradekørsel", "rulleskifte", "vifte" mm. Afstande til foranliggende cyklist, overhaling, holde på styret - ingen bremser, medmindre det er absolut nødvendigt. Signaler, tegn og råb og meget andet. Spørg evt. Ib eller Claus, hvis du er i tvivl. 
 
Løb: 
Vi løber fortsat mandage. Opvarmning, teknik, interval og styrke - ALLE kan være med. Der samles op. Torsdage løbes i vinterperioden - ca. 1 time. Distance træning, men der samles op - ALLE kan være med.
 
Generelt stor ros til trænerne, der gør et stort stykke arbejde for klubben. Kom og bak op - og har DU mulighed for at hjælpe, så sig til.  
 
Vi ses i vandet, på cyklen og i løbetøjet