Kort kursus i basal crawl-teknik.

De sidste uger har jeg talt med nogle stykker om behovet for at lave et kort forløb i basal crawlteknik. Det har der været flere, der har ytret ønske om.

 

Der bliver tale om et forløb på 3 timer i bassinet, fordelt over to weekender. Indholdet bliver basis øvelser som glidning, skodning, vejrtrækning og rulning. Målet med kurset er at skabe et godt fundament for at lære egentlig crawlteknik. Det er nemlig vanskeligt at svømme crawl, hvis man ikke kan glide, rulle eller skodde i vandet.

 

I de tre gange indgår altså ikke svømmetræning, som vi kender det fra den daglige træning, så man skal ikke forvente, at man får pulsen op eller svømmer langt. Det bliver udelukkende teknisk træning.

 

Alle er velkommen. Vi kan alle have brug for teknisk træning, men jeg vil særligt opfordre dem, som har vanskeligt ved at følge de programmer, som vi svømmer i den daglige træning.

 

Dato og tid:

5.1.13. kl. 9-10

12.1.13 kl. 9-10

13.1.13 kl. 8-9. Vi mødes lige i cafeen bagefter og runder kurset af over en kop kaffe.

 

Jeg vil bede jer melde jer til senest 28.12.12. Man kan godt deltage i noget af det, hvis man er forhindret. Men man får selvfølgelig mest ud af at deltage alle tre gange. Skriv til charlotteaagaard1@gmail.com , hvis I vil deltage.

 

Hvis du er ejer af et par svømmefødder, så tag dem med. Tag også T-shirt og håndklæde med i svømmehallen. Ellers er det bare godt humør og motivation for at lære, der er forudsætningen for at være med.

 

Charlotte.